Ane afslører Jung i at være hende utro. For at komme over det hurtigst muligt beslutter hun sig for at drikke sig stiv med Mads og score en anden som hævn. Men det er svært at forsøge at være ovenpå, når hun i virkeligheden er helt knust. Emil får en besked fra en lækker veninde, som han ikke har set længe. Hun vil gerne mødes, og efter at have fået tilladelse af Katrine inviterer han hende på besøg i kollektivet. Katrine bliver alligevel jaloux, og Emil står pludselig i en svær situation mellem to dejlige damer. Øland er blevet syg og ligger på hospitalet. Olau får ham som patient, og det udnytter Øland maksimalt - til Olaus store irritation.